Deltagelse i Jr. NBA League:

  • For 5. årgang
  • Gratis for skoler at deltage i Jr. NBA League.
  • Mulighed for tilkøb af skoleforløb

Hvad er Jr. NBA League?

Jr. NBA League er verdens sejeste skoleturnering, og er den amerikanske basketball-liga NBA’s internationale basketballprogram for børn. I Danmark har NBA udnævnt BørneBasketFonden som officiel samarbejdspartner, og det er dermed BørneBasketFonden der står for at afholde Jr. NBA League.

Jr. NBA League afvikles som en skoleturnering for 5. klassetrin, og formålet er at fremme og støtte børn og unge i at deltage i basketball, øge interessen for sporten samt give børnene gode oplevelser med sporten ud fra NBA’s kerneværdier: Teamwork, Respekt og Sportsånd.

I 2024 bliver det ottende år turneringen løber af stablen. I 2024 vil de indledende stævner afholdes i løbet af foråret, og så vil der igen blive afviklet to finalestævner. Dato og lokation for finalestævnet kommer snarest.

FINALE I AARHUS: DATO TBA

FINALE I KØBENHAVN: DATO TBA

I foråret 2017 blev turneringen spillet for første gang, hvor 30 skoleklasser og fritidsklubber deltog. Året efter i 2018 voksede turneringen til 60 skoleklasser og fritidsklubber, og i 2019 havde vi 90 folkeskoleklasser og fritidsklubber med. Finalestævnet blev desværre aflyst i 2020 og 2021 pga. covid-19. I 2022 deltog 120 folkeskoleklasser og 48 deltog i vores to finalestævner i Aarhus og Gentofte.

Skolerne og fritidsklubberne kommer fra hele Danmark, lige fra Aarhus, Hadsten, Horsens, Odense, Ballerup, Svendborg, Næstved, Slagelse, Hørsholm og København. Vi ønsker at udbrede Jr. NBA League til hele Danmark – så hvis din skole ønsker at deltage, så kontakt os endelig!

Hver skoleklasse deltager med 15 spillere pr. hold fra 5. klasse, hvilket resulterer i, at over 1300 danske børn deltager i verdens bedste basketball-liga. Skolerne og klubberne udvælger selv spillerne til holdene, som efter lodtrækning får tildelt et ægte NBA-holdnavn og dertilhørende originale NBA-spilleruniformer. Sejt!

Ved finalen deltager en spiller fra NBA, som træner børnene og stiller op til foto, autografskrivning, snak og masser af ’highfives’

Læs en god historie om Jr. NBA League i Aarhus her.

Hvis du er interesseret i at deltage i Jr. NBA League med din klasse, eller bare vil høre nærmere, så udfyld formularen herunder.

Blog at WordPress.com.