Projekter
Vi arbejder lokalt med foreninger, nationalt med kommuner og strategisk med virksomheder, der ønsker at tage et aktivt samfundsansvar.
Projekter
VI bygger fællesskaber hvor alle børn kan høre til
HIGH FIVE
HIGH FIVE bygger bro mellem børn og idrætslivet. HIGH FIVE vil sænke barrieren og bringe glæden ved et aktivt idrætsliv tættere på børnene – ved at give en smagsprøve på en ny sportsgren i trygge, vante rammer ude på skolerne.
HIGH FIVE ønsker at skabe nysgerrighed på idrætslivet og glæden ved sport. Med forløb ude på skolerne kan HIGH FIVE sammen med skolen og dens lærer bygge bro mellem børn og unge over til foreningsidrættens fællesskab – så der er kortere vej fra ”Skolen” til ”Klubben”.
Læs mere om HIGH FIVE: HER
tunnelarena
Visionen har været at forvandle Tunnelfabrikken fra en rå, tom industribygning til et levende idræts- og kulturhus, hvor børn, unge og voksne mødes om bevægelse og fællesskab. Målet er en fleksibel ramme, der både løser behovet for faciliteter og viser nye måder at tænke midlertidighed i byens rum på.
TunnelArena er et unikt møde mellem idrætsliv, fællesskab, og byudvikling. Her arbejder idrætsforeninger, kulturaktører og lokale kræfter sammen om at skabe et åbent og inkluderende hus, hvor alle kan finde plads – børn, unge og voksne, sportsudøvere og tilskuere.
Læs mere om TunnelArena: HER
projekter
andre projekter
BørneBasketFonden er en non-profit aktør, der styrker børn og unges trivsel og fællesskaber gennem basketball. Vi bevæger årligt op mod 20.000 børn igennem skoleaktiviteter, camps, klubopstartsprojekter, sociale indsatser og lokale partnerskaber på tværs af landet. Vores kerne opgaver forankres i civilsamfundet. Vi bliver bindeleddet mellem børn, foreninger og lokalsamfund.
Læs om nogle af vores andre projekter og indsatser her:
Girls Got Game er ikke bare et projekt. Det er en bevægelse, der ville skabe varig forandring for piger gennem sport.
Girls Got Game adresserer en bekymrende tendens, hvor antallet af piger, der deltager i organiseret sport falder. De arbejder for at øge synligheden for piger og kvinder i sport ved at skabe inspirerende og engagerende indhold samt initiativer.
Girls Got Game er i dag organiseret som en selvstændig forening. Læs mere her.
Med projektet ”Én bane – én forening” vil BørneBasketFonden engagere nuværende og kommende gadeidrætsudøvere til at spille streetbasket og genskabe den unikke kultur og de communities, der opstår gennem streetbasket. En bevilling på 7 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden muliggør projektet.
Konkret består initiativet af BørneBasket-forløb og foreningsaktiviteter på udvalgte skoler med en demografisk sammensætning af børn der sikrer, at der både er nogle børn, der er selvkørende, som udsatte børn kan spejle sig i, og hvor der er en betydelig procentdel af udsatte børn, som har brug for en ekstra indsats.
Foreningsaktiviteterne vil blive tilrettelagt med 1-2 ugentlige træninger og med en form, så den kan imødekomme og understøtte de deltagende børns forskellighed i engagement og kompetencer.