PLAY LIKE A PRO
Play Like A Pro er BørneBasketFondens campkoncept, hvor drenge og piger kan komme og lære fra nogle af Danmarks bedste basketballspillere. Trænerne på Play Like a Pro campen er altid enten landsholdsspillere, professionelle, eller semi-professionelle basketspillere.
PLAY LIKE A PRO
En camp til dem der træner mod selv at blive en pro
konceptet
Play Like a Pro er BørneBasketFondens populære campkoncept for børn og unge, der elsker basketball og drømmer om at tage deres spil til næste niveau. Campen kombinerer seriøs træning med sjove oplevelser og et stærkt fællesskab – alt sammen ledet af nogle af Danmarks mest erfarne basketballspillere og/eller trænere.
Her træner du med landsholdsspillere, professionelle og semi-professionelle coaches, som deler ud af deres viden, erfaring og kærlighed til spillet. Tidligere coaches har blandt andet været Adama Darboe, Frederik HN og Anna Seilund. Alle spillere med masser af international erfaring i bagagen.
HVAD DU KAN FORVENTE
På Play Like a Pro-campen får du:
Træningspas med fokus på individuel udvikling, teknik og spilforståelse
Aftenkampe hver dag, hvor du kan afprøve det, du har lært
Fysisk træning og øvelser for motorik og koordination
Sjove aktiviteter om eftermiddagen som fx rundbold, flag football og boldlege
Træning i grupper inddelt efter alder og niveau – så alle bliver udfordret og kan være med
Campen er for let øvede og øvede drenge og piger oftest i aldersgrupperne U13-U17.
PLAY LIKE A PRO
TIDLIGERE TRÆNERE
På Play Like a Pro camps bliver deltagerne trænet af nogle af de bedste i dansk basketball. Vi udvælger nøje vores head coaches og kan garantere, at alle trænere enten er eller har været professionelle spillere eller trænere. Det sikrer et højt niveau og giver deltagerne mulighed for at lære fra dem, der selv ved, hvad der skal til for at nå toppen.
Se nogle af vores tidligere trænere på Play Like a Pro Camps her:
Anna Seilund har repræsenteret det danske landshold, og ligeledes været anfører i en årrække. Hun har spillet college basketball i USA, spillet professionelt i lande som Portugal, Spanien, Tyskland og Sverige.
Adama Darboe har repræsenteret det danske landshold i mange år og har ved siden af spillet professionelt forskellige steder i verden. Adama har en lang karriere bag sig hvor han bl.a. har spillet professionelt i Island, Belgien, Sverige, og Danmark.
Gabriel Iffe Lundberg er en af Danmarks bedste basketballspillere nogensinde og er den første og eneste dansker der nogensiden har spillet i NBA. Derudover har Iffe spillet på højeste niveau i Europa i Euroleague for flere forskellige hold.
Du kan tilmelde dig BørneBasketFondens camp gennem campio, og du finder en oversigt over alle vores camps her.
Det er desværre ikke gratis at være på camp. Se priserne for vores mange camps ved at klikke på hver enkelt camp.
Når man tilmelder sig på en af vores camps, er tilmeldingen som udgangspunkt bindende. Det er dog muligt at overdrage pladsen til en anden.
Hjemvé oplever vi på alle vores camps og første dag er uden tvivl den sværeste. Vi har øjne alle steder og prøver på bedste vis at sikre, at alle har det godt. Det kan dog være svært at gå til en voksen, som barnet ikke kender. Hvis jeres barn ringer hjem med hjemve, så må I som forældre gerne opfordre til, at de finder en campvoksen. Vi lover at vi er klar med krammere og opmuntrende aktiviteter, der kan få hjemveen på afstand.
Ja, vores campledere har en telefon på sig hele siden, som I kan komme direkte i kontakt med.
Igennem dagen er der hele tiden opsyn med deltagerne på vores camps.
Men husk også, at intet nyt oftest er godt nyt. Så giv dit barn plads til at hygge sig og skabe nye venskaber.
Ja det kan du, og du er langt fra den eneste, der kommer uden at kende andre.
Der er skabt rigtig mange stærke venskaber på camp, og vi lover det lynhurtigt føles hjemme at være på camp.
I løbet af campen, vil der helt sikkert være nogle glemte sager, som ender på vores bord. Vi sørger for, at der på den afsluttende dag sættes en kasse eller et bord frem med de glemte sager vi har fundet. Husk derfor altid at kigge efter inden I tager hjem.
Glemte sager vil efter campen kun blive opbevaret i en tidsbegrænset periode. Herefter vil de blive videregivet til en velgørende organisation.
Som udgangspunkt er aldersgrænserne sat af en grund, men vi er også godt klar over, at der er stor forskel på børn og unge, og at man kan gå i klasse med nogen eller træne sammen med nogen der gerne må deltage, men man er ikke selv gammel nok.
Så det er ikke mere fast, end at vi tager stilling fra gang til gang, da det er vigtigt for den gode oplevelse, at grupperne er homogene på en camp. Kontakt os endelig hvis der er behov for det.
På vores en-dags camps og tre-dages camps skal I selv have frokost med. På vores fem-dages lejr er der mad. Hvis du har specielle behov ift. maden (vegetar, glutenallergi eller andet) bedes du informere os om dette i tilmeldingsformularen.
Det samme gælder, hvis der er allergier vores camppersonale skal være opmærksomme på.
Som udgangspunkt kan vi klare det meste, men vi forbeholder os retten til at bede jer om at medbringe nogle fødevarer selv, hvis det skulle være nødvendigt.
Når du har tilmeldt dig vores camp, modtager du en bekræftelse fra DGI.
DGI sender ligeledes et campbrev ud med informationer inden campstart.
Mangler du info er du altid velkommen til at kontakte os.